Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
kald utvikler sig i to av forfatterens paafølgende
verker, nemlig i «Kongsemnerne» og i «Brand».
Vi saa hvorledes kaldet i «Kjærlighedens Komedie»
hadde et æstestisk præg, og at den menneskelige
og guddommelige side i det var i fuld harmoni;
der var ingen splid mellem natur og aand. Dette
forhold forandrer sig allerede i «Kongsemnerne».
Her skildres en kamp mellem kong Haakon og
hertug Skule, av hvilke den ene er viss paa at ha
mottat et stort kald fra Gud, mens den anden
plages av uvisshet og tvil om hvorvidt Gud har
kaldet ham til nogen stor gjerning eller ikke.
Skules ærgjerrighet lar ham imidlertid ikke i fred,
men driver ham videre og videre, saa at han
tilsidst forsøker at stjæle Haakons store tanke om at
samle Norge til ett folk og saaledes tilvende sig
hans kald.
Karakteristisk er her den maate hvorpaa
personerne i dette drama opfatter sit forhold til de
overjordiske magter. De anser sig enten for specielt
beskyttet eller for forurettet av Gud, og sin kamp
mot sin motstander opfatter de likesaa meget som
en kamp mot hans overjordiske hjælpere. Det
kommer saaledes ikke saa meget an paa mennesket
selv som paa den overjordiske magt der har tat
ham i sin tjeneste. Det er som i de homeriske
digte; kampen mellem menneskene er tillike en
kamp mellem guderne. Saaledes siger Skule til
Haakon: «Ja visselig har I mægtige forbundsfæller
deroppe; men jeg trodser alligevel!» Den
væsentligste del av kampen føres ikke paa jorden, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
