Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
vilje, der i sammenhæng forener hvad man før kun
spredt vilde. Man har nu et helt liv og en hel
vilje istedenfor enkelte handlinger og enkelte
fornemmelser av tilfredsstillelse og glæde.
Den der har fulgt sit kald, har saaledes valgt
sig selv; han har valgt den virksomhet hvor han
føler sig fri og ubunden, og som derfor fuldt ut
tilfredsstiller ham. Han har lyttet til stemmerne
i sit eget indre, og fulgt den der talte høiest. Han
har gjort et utvalg indenfor sit eget selv. Vi ser
saaledes hvorledes Ibsen ved at fremhæve kaldets
naturside, at det nemlig er avpasset efter menneskets
eiendommelige naturanlæg, kan kalde det at følge
sit kald at være sig selv. Saalænge en gjerning
paatvinges en av samfundet, der kun tar hensyn til
almindelig skik og bruk, er man ikke selv, man
kan ikke frit utfolde sine kræfter; men træffer man
den virksomhet hvor ens hele individuelle kraft
kan gjøre sig gjældende, føler man sig fri og som
i sit element; man er sig selv.
Uttrykket at være sig selv anvendes paa flere
steder i vort digt. Saaledes siger Brand:
«Et eies, som du ei kan skjænke;
det er dit eget indre selv.
Du tør ei binde, tør ei lænke,
du tør ei stemme kaldets elv.»
Her ser vi uttrykket brukt aldeles enstydig
med at følge sit kald. Andre steder siger Brand
at folket har «kløvet sig selv itu», at det «har kastet
bort sin egen bedste del» o. s. v.
Idet Ibsen naar denne bestemmelse, at være sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
