Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
deles at vinde lykken. Pastor Manders sætter
derfor sin moralske anskuelse skarpt op mot
lykkeprincipet, idet han siger: «Det er just den rette
oprørsaand at kræve lykken her i livet. Hvad ret
har vi mennesker til lykken? Nei, vi skal gjøre
vor pligt, frue?» Forfatteren mener dog vi har ret
til den; i denne henseende staar vi altsaa paa
samme standpunkt som i «Samfundets Støtter». Det
nye der her kommer til, er den sterke fremhæven
av at det at være sig selv er en utvikling, at man
først i arbeidet er sig selv. At være sig selv
fremhæver nærmest at de gode og eiendommelige
kræfter er forhaanden i individet, det gjælder kun
at vælge dem; men dette uttryk betoner ikke nok
at disse kræfter trænger en stadig utvikling, og at
lykken netop ligger i denne fremadskriden. I
arbeidet er man først ret lykkelig.
Arbeidet har i Ibsens sidste verker trængt sig
mere og mere frem, indtil det her staar i
forgrunden. Vi saa hvorledes i «Samfundets Støtter»
Dina Dorf vil «arbeide», forat hun kan bli noget
selv. I «Et Dukkehjem» siger fru Linde: «Jeg
maa arbeide, hvis jeg skal bære livet. Alle mine
levedage, saa længe jeg kan mindes, har jeg arbeidet,
og det har været min bedste og eneste glæde.»
I «Gengangere» viser hele den livslykke der
eftertragtes av alle mennesker, sig at være
arbejdsglæde. Derfor siger Osvald at man herhjemme
ikke kjender livsglæden og arbejdsglæden. «Ja, det
er bare det, jeg mener», siger han, «at her læres
folk op til at tro, at arbeidet er en forbandelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
