Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
en syndestraf, og at livet er noget jammerligt
noget, som vi er bedst tjent med at komme ud af
jo før jo heller.»
Det gjælder derfor at være den lykkelige
arbeider der her i dette jordiske samfund finder
rum til frit at utvikle sine kræfter til sine
medmenneskers gavn. Det sociale træk, der er sterkt
fremtrædende hos Ibsen, kommer her tydelig frem.
Forfatteren fordrer fuld frihet for individet, og
indrømmer det saa meget, kun forat dette igjen skal
gi saa meget mere til samfundet; sterkt og sundt
skal individet være, kun forat det desto sterkere
skal indgaa i samfundslivet. Forfatteren er blit
staaende ved arbeids-moralen; lykken er ens
individuelle utvikling, der samtidig bidrar til
samfundets fremskridt.
Den samme tanke fremtræder her som i flere
av forfatterens tidligere verker, nemlig at gjøre sine
arbejdsdage til den rette helg. Brand ivrer saaledes
imot hvad han kalder «arbeidets fordeling»; han
siger:
«I vil alle spirers kvæling
gjennem arbejdets fordeling;
under ugens dage sex
haler I Guds flag tildæks,
og det er kun paa den syvende,
at der er mod himlen flyvende!»
Og fogden gir Brand det venlige raad: «Men
gjør kun ingen helligdag av yrkets seks.» Brand
vil netop utslette forskjellen mellem helligdag og
arbeidsdag. Hverdagen med det ideelle arbeide
er den rette helligdag. Det er denne splittelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
