Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
<ien aprioriske kundskap rækker bare fænomenerne,
ikke tingene i sig selv. Men der er en fornuft av
anden art, en praktisk fornuft, og denne gir os
det efterlængtede oversanselige. Og sætter vi
tilside hele Kant’s vanskelige, indviklede og
snirklede videnskabelige sprogbrok, kan vi si, at det som
ligger bakom al hans tale om den praktiske fornuft,
den intelligible karakter o. s. v., intet andet er end
en personlig tro — vi kan trygt kalde den religiøs
— paa menneskets høie kald. Det som bærer
hans livssyn, er agtelsen for personligheten.
Mennesket skal, som han siger, aldrig behandles som
middel, altid som formaal.
Det er denne agtelse som bringer ham til at
fjerne mennesket saa langt som mulig fra sansernes
verden. Menneskets værdighet steg proportionalt
med denne avstand. Derfor kommer han op til et
frit fornuftvæsen som endog er løftet op over tiden;
den rene fornuft er tidløs. Dette er jo i og for
sig en ufattelig tanke; men den maaler den høide
Kant vilde stille mennesket paa.
I almindelighettalter det naturligvis den endeliges,
den dødeliges lod som gir livsanskuelsen. Det er hans
lod som har at redde noget dyrebart midt i en
verden styret av mekaniske love som synes
fuldstændig likegyldige for menneskelig længsel,
menneskelig lykke. I almindelige drag gaar derfor
enhver forsonet livsanskuelse ut paa at den mørke,
fremmede magt ikke er det herskende. Den
magt som raader, er selv i siegt med menneskets
lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
