Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
Men hvilken individuel farve kommer der ikke
over de originale tænkeres livsanskuelse, naar der
søkes hen til det som for hver enkelt av dem
har været utgangspunktet, en enkelt dyp længsel
som skal stilles, en kjærlighet som ikke vil og
ikke kan tape det for den alene værdifulde.
Her maa jeg omtale en av de originaleste
tænkere i vor tid, en helt igjennem eiendommelig
personlighet. Det er grundlæggeren av den moderne
psykofysik, Gustav Theodor Fechner.
Han vender sig mot et syn paa verden som
har ligget nær for naturvidenskapen. Naar der
spørges hvad lyset er, svares der: svingninger i
æteren. Er da denne æter selv eller overhodet
materien utenfor os lys og farvet? Nei, det er en
overflødig antagelse. Det er nok at disse lys-løse,
farve-løse bølger naar vort øie og virker paa dets
nerve. Det er først vor hjerne som tænder lyset
og brer ut farvernes glans. Var der ikke øine og
hjerner, vilde alt lys slukkes i verden; ingen sol,
ingen stjerne vilde mere straale over jorden.
Likedan gaar det med tonerne, hvis der ikke
er et opfattende øre. Lyden fremkommer jo først
naar luftsvingningerne trænger ind i øret og virker
paa dets nerve. Utenfor ligger verden tyst som
en grav. Det liv vi finder i tonernes bevægede
rike, skaper vor hjerne; likesom den tænder lyset,
gir den ogsaa det stumme stemme, vækker tonerne
op av den store stilhet.
Dette er et nat-syn paa verden, siger Fechner;
det brer et lydløst mørke ut over alt.
4 — Løchen: Digtning og videnskap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
