Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
likegyldig; det er jo aldrig andet end en ydre
anledning som er kommet noget senere eller noget
før. Øieblikket har ingen betydning. «Mellem
Menneske og Menneske er dette det Høieste,
Discipelen er Anledning til, at Læreren forstaar sig selv,
Læreren Anledning til, at Discipelen forstaar sig
selv; Læreren efterlader sig i Døden ingen Fordring
paa Discipelens Sjæl, netop ligesaa lidet som
Discipelen kan gjøre Fordring paa, at Læreren
skylder ham noget.»
Skal derimot øieblikket ha betydning,
hvorledes maa da forholdet være mellem læreren og
den lærende? Og dette er netop særkjendet for
kristendommens standpunkt, at øieblikket har
betydning, avgjørende betydning, saa det hverken i
tid eller evighet kan glemmes. Det evige som ikke
før var, blir til i dette øieblik.
Mennesket kan da ikke, som Sokrates mente,
paa forhaand sitte inde med sandheten. Han maa
like indtil øieblikket ikke ha hat sandheten, «end
ikke i Uvidenhedens Form, thi da bliver Øieblikket
kun Anledningens». Han maa ikke engang være
søkende; han maa være helt utenfor sandheten,
liketil være usandheten.
Men hvorledes skal nu læreren minde ham?
Hvad kan det hjælpe at minde ham om hvad han
ikke har visst, og altsaa heller ikke kan finde hos
sig selv? Skal den lærende her komme til
sandheten, maa læreren bringe den til ham; og ikke
nok hermed: han maa gi ham betingelsen med for
at forstaa denne sandhet. Hvis den lærende selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
