Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
samme maate som kunstneren blandt sin models
træk vælger dem som gir portrættet karakter
og liv.
Naar grækerne har seiret over barbarerne, og
naar Europa, den græske tænknings arving, hersker
over verden, kommer det av at barbarerne elsket
de skrikende farver og trommens larmende toner,
mens grækerne elsket den intellektuelle skjønhet
som ligger gjemt under den sanselige.
Da de matematiske forbindelser som smigrer
den æstetiske sans, er de som er harmonisk ordnet,
saaledes at vor aand uten møie kan omfatte
hel-heten og samtidig trænge ind i enkeltheterne, er
denne følelse for harmoni tillike en hjælp for vor
forstand. Denne har i følelsen en støtte og en
leder. Paa samme tid som vi har for os et hele
i skjøn orden, faar vi nemlig ogsaa anelsen om en
matematisk lov. Men de eneste matematiske
kjendsgjerninger som fortjener at vække vor
opmerk-somhet fordi de er nyttige, er de som kan lære
os en lov. Hvad der for vor følsomhet er skjønhet,
er for vor forstand et bud om det nyttige. Det
æstetiske varsler om hvor loven er at søke.
La os nu se tilbake paa Poincaré’s
interessante avhandling om intuitionen. Først og fremst
kalder han intuitive dem som «ser i rummet», d. e.
dem som vi i psykologien nu kalder visuelle.
Disse støtter sit matematiske ræsonnement til et
geometrisk billede, og søker et saadant, selv om
det geometriske kunde synes for den almindelige
læser at ligge fjernt fra spørsmaalet. Ja, vi saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
