Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
over store vidder ved hjælp av denne rene, logiske
intuition, vilde flesteparten av os snart føie sig
svimle. Vi vilde snart trænge noget mere solid
at holde os til, en tyk stav, for at vi ikke skulde
bli svimle og falde. For sandt er det, at den
intuition vi først omtalte, den som bruker synet,
er det almindelige redskap for at gjøre
opdagelser.
Poincaré fremhæver sterkt følelsernes
betydning for den matematiske forsker. I et andet verk
gaar han nærmere ind paa dette overmaade
vigtige punkt.1
Man kan undres over at følelserne skal spille
nogen rolle, heter det, i de matematiske
utvik-linger, som synes alene at kunne interessere
forstanden. Men man maa aldeles ikke glemme
følelsen for den matematiske skjønhet, for tallenes
og formernes harmoni, for den geometriske eleganse.
Dette er en egte æstetisk følelse som alle
virkelige matematikere kjender. De som ikke er
indviet i matematikken, kunde kanske være fristet til
at le ad denne følelse; men den er en virkelighet.
Den skjønhet her er tale om, er ikke den som
fængsler vore sanser; det er en skjønhet som er
inderligere; og ikke ligger paa overflaten. Det er
den som bærer det flygtige skin som smigrer
sanserne. Det er fornuftens skjønhet; fornuften
tiltales av delenes harmoniske ordning, og lar os
utvælge enkelte forbindelser fremfor andre, paa
1 Science et methode, s. 57 og flgnd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
