Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
utfylder og retter hverandre, mener man at komme
til et resultat som er saa paalidelig som det
over-hodet kan faaes. Her kan tales om et virkelig
samarbeide, og den ene forsker kan føre den andens
arbeide videre.
Bergson sætter alle videnskapens apparater
væk; de staar bare iveien. Hvorledes skulde de
her kunne utrette noget, her hvor vi staar
like-overfor det mest strømmende av alt liv, sjælens
liv? De kan bare tjene til at stanse strømmen, og
det strømmende forstaaes ikke ut fra det strømløse,
stillestaaende.
Det hvileløse, flygtige i sjælens liv er
naturligvis alle enige om at fremhæve; det er jo dette
drag som gjør psykologien til en av de
vanskeligste videnskaper. Ingen forestilling, ingen følelse
vender nogensinde helt uforandret tilbake. Bergson
fremhæver at hukommelsen forbyr dette. Man
kan som en anden hovedaarsak lægge ti), at alle
forestillinger indvirker ændrende paa hverandre,
og forestillingernes forsamling er aldrig i noget
øieblik den samme. Men Bergson gjør sig skyldig
i sterk overdrivelse. Selv et øieblik hvor vort
væsen er helt samlet, hvor vi føler at hele vor
fortid og hele vor fremtid bærer øieblikkets valg og
handling — og et slikt øieblik aabenbarer ifølge
Bergson fuldest vort væsen — selv en slik
koncentration finder vi et naturlig uttryk for i sproget,
og dette uttrykker ikke det absolut enkelte. Denne
tilstand lar sig sammenligne med andre tilstande, med
mindre spændte. Saa aldeles enestaaende erden ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
