Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
virkeligheten, som bølget i uro og bevægelse.
Men da han hadde en ubetinget tillid til tanken,
mente han at feilen laa i skolelogikken, som hadde
stanset den virkelige tankes evige gang. Tanken
overlatt til sig selv, friet fra skolens baand, skrider
frem i en evig samtale med sig selv. Den stemmer
derfor netop overens med virkeligheten; i sin gang
følger tanken netop den gaaende virkelighet. Dette
er hans berømte dialektiske metode, fornuftens
metode i motsætning til forstandens med ,de fast
avgrænsede begreper.
Hegels dialektiske metode har ikke vundet
hjemstavnsret i videnskapen. Metoden viste sig at
være saa tøielig at den kunde hjælpe en til at
bevise alt hvad en ønsket. Bergson bruker da
heller ikke denne metode, trods sit nære slegtskap
med Hegel. Bergson er en tilhænger av nutidens
pragmatisme, som ikke har Hegels ubetingede
respekt for tanken. Pragmatismen mener jo at
tanken bare er et praktisk grep paa virkeligheten;
den lærer os hvorledes vi skal ta virkeligheten
naar vi handler, d. e. naar vi søker at utnytte den
til vor fordel. Spekulativ indsigt gir den
videnskabelige tænkning derimot ikke, mener Bergson.
Han kan derfor ikke komme ut over videnskapens
snevre opfatning av virkeligheten ved at opstille
en høiere fornuft-metode; han opgir den hele tanke..
Istedenfor den dialektiske metode hos Hegel maa
han derfor sætte en metode som ikke er en
tankemetode. Han kommer med sin intuition.
Forsaavidt intuitionen er det samme som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
