Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
umiddelbare erfaring av bevægelsen og forandringen,
altsaa her er hvad vi kalder ydre erfaring, er vi
naturligvis enige med Bergson i at den er
uundværlig og altid at ty til. At saa videnskapen
videre søker at analysere denne bevægelse, at tænke
den i dens forskjellige faser, kan umulig fjerne
videnskapen fra virkeligheten. Fra sine faste begreper
gaar den jo altid tilbake til anskuelsen, intuitionen.
Naar vi har lært av Galilei at analysere
faldbevægelsen, at tænke os hastighetstilveksten fra
tidsdel til tidsdel, og at tænke os hvor det faldende
legeme vil være ved hver tidsdels slutning, kan
dette umulig være et tap i virkelighetstroskap. Vi
har jo altid i bakhaand det umiddelbare syn av
bevægelsen; synet samler igjen smaadelene til en
sammenhængende, kontinuerlig bevægelse med
økende fart. Er det uvidenskabelige syn med sin
ubestemthet virkelig noget bedre?
Videnskaps-mandens syn er rikere; han ser sine tanker, saa at
si, ind i hverdagssynet, og vider det derved ut.
Men dette er jo netop Bergsons intuition, vil man si.
Ja, mente Bergson ikke andet, vil jeg svare, vilde
ingen videnskapsmand være uenig med ham.
Videnskapen vil ikke kaste erfaringen bort, hverken naar
det gjælder den indre verden, eller naar der handles
om den ydre.
Der er i Bergsons tankegang en dobbelthet
som vi maa gjøre opmerksom paa. Undertiden
tales der som den hele almindelige videnskap bare
skulde være en forretnings-sak, en helt igjennem
praktisk affære som ikke har noget at gjøre med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
