Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
føler vi skulde kunne nærme os dette punkt mere
og mere, skjønt vi maa mistvile om at naa helt
derhen. Paa dette punkt er noget helt
usammensat, helt enkelt, helt simpelt, helt likefremt. Noget
saa enkelt at det aldrig har lykkedes tænkeren
selv at finde uttryk for det. Netop derfor har han
talt hele sit liv. En filosof som fortjener navn av
tænker, har aldrig sagt mere end en eneste ting,
og endda har han mere forsøkt at si det end han
virkelig har sagt det. Han har sagt bare én ting,
fordi han har set bare et eneste punkt, og endda
var det mindre et syn end en kontakt, en berørelse.
Denne kontakt har git et støt, og dette støt en
bevægelse. Denne bevægelse er som en
hvirvelvind som gjør sig synlig for vore øine, og viser sin
bestemte form alene ved det støv den samler op
paa sin vei. Saaledes maa en tanke som bringer
noget nyt, ogsaa gi sig tilkjende for os ved de
færdige idéer den møter og trækker med i
bevægelsen. Den nye tanke synes derfor at komme
fra det tidsrum tænkeren har levet i. Men det
er bare et skin. Tænkeren kunde være kommet
mange aarhundreder tidligere; han vilde da ha stillet
andre problemer; han hadde nemlig da forefundet
andre filosofiske retninger og en anden
natur-videnskap. Han vilde ha valgt andre
uttryks-maater; kanske ikke en linje av alt det han har
skrevet, vilde man ha fundet igjen. Og dog —
han vilde ha sagt den samme ting. I samme mon
vi nærmer os intuitionen, ser vi tænkerens lære fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
