Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
sig fra at være bundet til et bestemt sted og en
bestemt tid.
Tænkeren har selv ikke kunnet gi uttryk for
sin intuition, og vi kan det naturligvis endnu
mindre. Men hvad vi kan gripe og fæstne, det er
et visst billede som ligger mellem den enkle
intuition og den forvikling av abstraktioner som
skal gi uttryk for den. Et flygtig og svindende
billede som gjester — kanske umerket — tænkerens
aand, og følger denne som en skygge gjennem
tankens slyngninger. Om dette billede ikke er
intuitionen selv, nærmer det sig dog denne meget
mere end de begrepsmæssige uttryk intuitionen
maa ty til for at forklare sig.
Bergson tar et interessant eksempel, idet han
anvender sin teori paa Berkeleys lære. Denne
mands filosofi lar sig føre tilbake til fire satser.
Disse lar sig alle finde igjen hos foregaaende
tænkere, og med de fire dele kan man foreta en
gjenopbygning utenfra av hans system. Men den
som vilde gaa saadan frem, vilde være ute av stand
til at trænge ind i Berkeleys aand. Den som
undersøker hans filosofi med opmerksomhet, vil
snart merke at de fire satser vi har skilt ad, først
nærmer sig til hverandre, dernæst gjennemtrænger
hverandre, saaledes at hver av dem synes at
indeslutte og frembringe de tre andre. Hver av satserne
faar derved et særpræg, faar en dybde, hvorved
den skiller sig ut fra foregaaende eller samtidige
teorier som har en overfladisk likhet med den.
Nu viser Berkeleys filosofi sig som en organisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
