Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Det er mulig at en filosof ikke er blit var
noget saadant billede, men at han fra tid til anden
er kommet i direkte kontakt med det endnu finere,
luftigere, som er intuitionen selv. Men da er det
allikevel nødvendig for os som skal tolke tænkerens
lære, at la det formidlende billede vinde tilstrækkelig
klarhet. —
Hertil vil jeg si følgende. Det er naturligvis
mulig at det psykologiske utgangspunkt for Berkeleys
filosofi kan være det som Bergson mener. Men
det ligger meget nær at tro at Bergson her har talt
for meget ut fra sig selv; han tyr jo altid til
billeder.
Bergsons fantasi eller tænkning i billeder løser
suverænt alle spørsmaal som den stakkars
viden-skap stræver med. Han siger os hvad dyrenes
instinkt er. Ved at sætte dette i forbindelse med
intuitionen, vinder han at gi denne en bred grund;
den er noget som er utbredt overalt blandt de
levende skabninger. Men fra Bergsons eget
standpunkt er det meget slemt at instinktet er av
praktisk art, er bundet av interessen. Dette
fremhæver han selv. Dyrene handler efter sit instinkt,
og bruker det i kampen for tilværelsen. Men dette
er jo netop den store feil ved forstanden.
Des-uten er instinktet ikke alene vendt mot livet, som
Bergson uttrykker sig; det forstaar sig ogsaa paa
det døde stof; dyrene har ogsaa likeoverfor det
instinkter. Saken er at baade instinkt og forstand
fra først av netop paa samme maate er vendt mot
livet; de er begge praktiske, de er midler til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
