Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
og ikke mere som en samling av dele, og vi ser
nu hans lære fra et høiere standpunkt, om end
ikke fra det høieste. For at naa frem til systemets
sjæl, maa vi opsøke det billede vi har talt om, et
billede som næsten er materie, forsaavidt det endnu
lar sig se, og næsten aand, forsaavidt det ikke
mere lar sig ta paa.
Bergson tror at se to forskjellige billeder hos
Berkeley, og det som mest fængsler hans
opmerksomhed er ikke det Berkeley selv tydelig har
navngit. Det forekommer Bergson at Berkeley ser
materien som en tynd, gjennemsigtig hinde som er
stillet mellem mennesket og gud. Denne hinde
holder sig gjennemsigtig saalænge filosoferne ikke
gir sig av med den; gud viser sig gjennem den.
Men saasnart metafysikerne eller den almindelige
forstand, som ogsaa kan være metafysiker, tukler
ved den, mister den sin klarhet og fortykkes, blir
en ugjennemsigtig skjerm, fordi begreper som
substans, kraft, utstrækning o. s. v. glider frem bak den
og lægger sig paa den som et støvlag, og hindrer
os i at se gud gjennem den. Dette billede har
Berkeley selv neppe nævnt; men der er et andet
som han ofte fremkalder, og som bare er en
omsætning til klangbillede av omtalte synsbillede:
materien er et sprog gud taler til os. Men hvad
enten man hefter sig ved det første billede eller
ved det andet, maa man stadig ha et av dem for
øie. Om billedet nemlig ikke er selve den intuition
som har frembragt Berkeleys lære, utspringer det
dog umiddelbart av denne intuition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
