23 Kød og Blod. Intet Menneske er en Gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt Væsen ligner de Kometer, der kun én Gang i al Evighed rører Jordens Bane og en stakket Tid drager deres lysende Vej henover den — en Fos- foresceren mellem to Evigheder af Mørke. Saa er der vel Glæde blandt Menneskene for hver nytændt Sjæl? om hans Vugge staar de vel med spørgende Øjne, undrende paa hvad denne ny vil bringe? Ak, Mennesket er ingen Stjærne, som man vin- der sig Berømmelse ved at opdage og indregistrere. Oftere er det en Snylter, der kommer bag paa fredelige, intet anende Folk og maa snyde sig til Verden — gennem en ni Maaneder lang Skærsild. Gud hjælpe det, om det oven i Købet ikke har Papirerne i Orden. Sørines Lille havde stridt sig tappert frem til Dagens Lys. Som en Laks springer mod Strøm- men havde hun taget alle Hindringer: Fornægtel- ser, Graad og fordrivende Midler. Nu laa hun i Dagen, rød og rynket og skulde prøve at blødgøre Hjærter. Det borgerlige Samfund var hurtig færdig med hende, hun var en Snyltegæst slet og ret. Et ny- født Menneske er et Tal i Omsætningen, det for- udsætter ordentligvis Bryllup og Bosættelse med den deraf følgende Omsætning, det betyder Vugge og Barnevogn og — som det vokser til — Forlo- velsesringe, Ægteskab og Børn igen. Det meste af alt dette gaar i Skuddermudder, naar man som