Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Dittes første Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
derende mellem Læberne. »Gud ved, hvad hun nu
kan have sat sig for?« sagde han, og de to sneg
sig efter hende ud ad Vejen. Naar hun saa havde
travet et Stykke, helt borte i sit, opdagede hun
pludselig Ensomheden og gav sig til at brøle,
grænseløst ulykkelig i sin Forladthed. Saa brød de
to Gamle ind i hendes Synskreds, og hun styrtede
sig i Favnen paa dem, lykkelig over Gensynet.
Og ret pludselig var det saa forbi med, at noget
gled ud af hendes Verden, blot det var en halv
Snes Skridt henne. Hun gav sig til at søge udad
med Blikket og søge Folks Ansigt; hidtil havde hun
kun set Fødderne af de Mennesker, der kom inden
for hendes Synskreds. En Dag var hun rigtig paa
Vej bort, hun havde faaet Øje paa Husene nede i
Lejet. Nu maatte der for Alvor passes paa hende,
det derude fristede hende. »Vi er ikke nok for
hende længer, vi to,« sagde Søren mismodigt —
■»det ukendte har nok allerede faaet Tav i hende.«
Det var første Gang hun vendte sig bort fra dem,
og Søren genkendte noget i det, han havde oplevet
rigeligt af før, og følte sig et Øjeblik ensom. Men
Maren vidste Raad her ogsaa, klog som hun var
blevet ved den Unge! Hun slog et Tørklæde om
Hovedet og gik ned til Lejet med Ditte, for at
hun kunde lege med andre Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0046.html