Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- IV. Dittes første Skridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Søvn. Endnu mere spændende blev det, da hun
begyndte at erkende; allerede en Uge gammel kunde
hun opfange deres Ansigter, og da hun var tre
Uger, lo hun til Søren. Han var helt fjantet den
Dag og maatte ned paa Kroen og fortælle det om
Aftenen. Havde nogen kendt Magen til Unge, hun
lo allerede! Og da hun først kunde begynde at
forstaa Leg, kneb det med at faa andet bestilt —
navnlig for Søren. Hvert Øjeblik maatte han ind
og tage hende i Maven med sine krogede Fingre.
Intet var saa herligt som at faa hende til at fylde
Stuen med sin Kvidder, og Maren maatte genne
ham væk fra Vuggen mindst tyve Gange om Dagen.
Og da hun saa kunde begynde at trisse om! —
Den lille hjælpeløse, uægte Unge, der maatte trodse
sig ind i Tilværelsen, takkede for Livet ved at
lægge Glans over Dagene for to gamle, udlevede
Mennesker. Det var igen morsomt at vaagne om
Morgenen. til en ny Dag, Livet var igen værd at
leve.
Hendes stumpede, drøje Gang var i sig selv
morsom; og den indadvendte Alvor, hvormed hun
læmpede sig over Tærskelen, naar hun havde faaet
noget i Haanden, og travede ud ad Landevejen
—
ligeud som gaves der slet intet bag hende, og
med dukket Hoved —
var slet ikke til at staa for.
Saa sneg Maren sig ud om Gavlen og vinkede til
Søren, at han skulde skynde sig at komme, og
Søren smed paa Stedet Økse eller Tøjrekølle og
kom halende over Klitgræsset, med Tungen fun-
Andersen Nexø. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0045.html