IX DITTE BESØGER ÆVENTYRLAND D itte var stor nok nu til at vove sig ud paa egen Haand og løb tidt hjemme fra, uden at Maren var urolig af den Grund. Hun trængte til nogen at lege med og søgte til Lejet og Hytterne inde under Skovbrynet for at træffe Jævnaldrende. Men Forældrene kaldte deres Børn ind, naar de saa hende komme. Efterhaanden lærte Børnene selv at vare sig for hende; de slog med Sten efter hende, naar hun nærmede sig, og raabte hendes Øgenavne: Horeungen og Heksetøsen. Saa forsøgte hun et andet Hold Børn og havde samme Skæbne; indtil det gik op for hende, at hun stod udenfor. Ikke engang Børnene hjemme i Hytten var hun sikker paa; bedst som hun laa sammen med dem i Klit- ten og bandt Halsbaand og Fingerringe af den lille blaa Skabiosa, kom Moderen farende og rev dem til sig. Hun maatte indrette sig med sin Leg alene og skaffe sig Selskab af Tingene omkring sig; og ogsaa det lod sig gøre. Ditte fik hurtig pustet Liv i sit Legetøj: Sten og Brændestykker, de fik hver sin Rolle tildelt og var gode og nemme at have med