123 udbetalt for Ditte. Det er jo mine Penge, naar Ret skal være.« »Dem har de vel nok spist op for længe siden,« mente Lars Peter. Men det troede Sørine ikke; det lignede hverken Faderen eller Moderen. Hun var overbevidst om, at Moderen havde dem stukket til Side et eller andet Sted. »Ja naar hun saa vilde sælge Hytten ogsaa og overlade os det hele,« sagde hun. »Saa kunde vi da faa bygget nyt Stuehus.« »Mere vil mere!« svarede Lars Peter smilende. Han syntes, Huset de boede i var godt nok. — Men saadan var han, alting var godt nok til ham, og ingenting for godt til andre. Fik han Lov at raade, endte de nok snart paa Fattiggaarden! Lars Peter undgik saa dette Æmne, og efter at Mormor havde været der paa Besøg og han havde set hende og Sørine sammen, forstod han, at de havde det bedst hver for sig. Hjem kom de ikke oftere, men naar han var paa de Kanter af Lan- det for at købe op, lagde han Vejen om ad Næs- hytten og drak en Kop Kafte hos de to. Boller og Bønner bragte han med for ikke at komme b^g paa dem, og lidt andet havde han ogsaa tilovers. Det var Festdage i den lille Hytte. De sad og ventede fra hans ene Besøg til det andet og talte ikke om ret meget andet. Hvergang der lød Vogn- rumlen ude paa Vejen, var Ditte ved Vinduet, og Bedste spærrede de udslukte Øjne vidt op. Ditte