Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XII. Rakkeren!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
udbetalt for Ditte. Det er jo mine Penge, naar
Ret skal være.«
»Dem har de vel nok spist op for længe siden,«
mente Lars Peter.
Men det troede Sørine ikke; det lignede hverken
Faderen eller Moderen. Hun var overbevidst om,
at Moderen havde dem stukket til Side et eller
andet Sted. »Ja naar hun saa vilde sælge Hytten
ogsaa og overlade os det hele,« sagde hun. »Saa
kunde vi da faa bygget nyt Stuehus.«
»Mere vil mere!« svarede Lars Peter smilende.
Han syntes, Huset de boede i var godt nok. —
Men saadan var
han, alting var godt nok til ham,
og ingenting for godt til andre. Fik han Lov at
raade, endte de nok snart paa Fattiggaarden!
Lars Peter undgik saa dette Æmne, og efter at
Mormor havde været der paa Besøg og han havde
set hende og Sørine sammen, forstod han, at de
havde det bedst hver for sig. Hjem kom de ikke
oftere, men naar han var paa de Kanter af Lan-
det for at købe op, lagde han Vejen om ad Næs-
hytten og drak en Kop Kafte hos de to. Boller
og Bønner bragte han med for ikke at komme b^g
paa dem, og lidt andet havde han ogsaa tilovers.
Det var
Festdage i den lille Hytte. De sad og
ventede fra hans ene Besøg til det andet og talte
ikke om ret meget andet. Hvergang der lød Vogn-
rumlen ude paa Vejen, var Ditte ved Vinduet, og
Bedste spærrede de udslukte Øjne vidt op. Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0135.html