XIV HJEMME HOS MOR R akkerens Ejendom — Skadereden — laa lidt tilbage fra Vejen, og Stykket op mod Vejen havde han beplantet med Vidjepil, dels for at dække det brøst- fældige Sted lidt, dels for at have Æmne til at binde Kurve af om Vinteren, naar det var smaat med Han- delen. Pilen groede rask, og det var allerede det her- ligste Sted at lege Skjul i. Han holdt Huset saa pænt det lod sig gøre med Tjære og Hvidtning, men elændigt var og blev det, utæt og faldefærdigt; og det var Sørines Drøm, at de skulde bygge et nyt Stuehus oppe ved Vejen og anvende dette til Lade. Den nærmeste Omegn var øde og ufrugtbar, der var langt til Naboer. Men ude i Nordvest lukkedes Ud- sigten af Storskov, og til den anden Side laa Arre Søs vældige Flade og gengav alt Slags Vejr. I de mørke Nætter hørte man Ænderne skræppe i Si- vene dernede ved Bredden, og paa regntunge Dage gled Baade skyggeagtigt frem derude, med en mørk ubevægelig Skikkelse oprejst i Forstavnen, Aale- stangeren. Han holdt Lystren skraat frem for sig, tog nu og da søvngængeragtigt ned i Vandet og gled blødt forbi. Det var som et Drømmebillede,