Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVI. Stakkels bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
kendte dem alle; men hun havde været en rigtig
doven Tøs dengang. Dersom hun nu maatte komme
tilbage, skulde hun nok sørge for, at der altid var
en Knald Sukker til Bedstes anden Kaffetaar —
og
ikke stjæle den til sig selv. Nu skulde hun nok
huske at varme Stenen hver Aften og lægge den i
Fodenden af Sengen, saa Bedste ikke frøs om Fød-
derne. »Du har glemt Stenen igen,« sagde Bedste
næsten hver Aften —
»mine Fødder er som Is.
Og hvordan gaar det dine? de er jo ganske kolde,
Barn.« Saa tog Bedste Ungens Fødder i sine Hæn-
der, til de blev varme; men hendes egne blev der
ikke gjort noget ved —
det var altsammen saa for-
tvivlet at tænke paa nu.
Hun syntes, at naar hun blot rigtig lovede Bod
og Bedring, maatte der ske noget, som bragte hende
over til Bedste igen. Men der skete intet! Og en
skønne Dag kunde hun ikke mere, men satte i Rend
tværs over Agre og Pløjejord. Sørine vilde have
hende hentet hjem igen med det samme; men Lars
Peter tog det mere roligt.
»Nu venter vi et Par Dage,« sagde han —
»det
er
længe siden hun har besøgt den Gamle.« Og
han lagde sin Tur derover ad saadan, at Ditte fik
nogle Dage sammen med Bedstemoderen.
»Tag saa den Dyne med hjem med det samme,«
sagde Sørine. »Nu bliver det koldt, og vi har god
Brug for den til Børnene.«
»Nu skal vi se,« svarede Lars Peter. Naar hun
il*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0175.html