XVII NAAR KATTEN ER UDE — D itte vaagnede ved Lyden af Slag paa Jærn og slog Øjnene op. Lampen stod paa Rordet og osede, og foran Kakkelovnen laa Moderen og ban- kede med Ildragen paa en Ring, som havde sat sig fast paa Kedlen. Hun var endnu ikke paa- klædt, Skæret fra Kakkelovnen flakkede op over hendes rødligt tjavsede Haar og nøgne Hals. Ditte lukkede hurtigt Øjnene igen, for at Moderen ikke skulde opdage, at hun var vaagen. Der var koldt i Stuen, og udenfor stod Natten sort paa Ruderne. Saa kom Faderen stampende ind med Lygten, som han slukkede og satte inden for Døren. Han var allerede i Tøjet og havde været ude og forrettet Morgensyslerne. Duften af Kaffe steg ud i Stuen. »Ah!« sagde han og satte sig hen ved Bordet. Ditte kiggede frem paa ham; naar han var i Stuen, var der ingen Fare for, at hun skulde blive jaget ud af Fjerene. »Naa, er du dér, din Vipstjært,« sagde han. »Put du dig bare og sov igen, Klokken er ikke