XVIII RAVNEN HAN FLYVER OM NATTEN — D et blev en stræng Vinter. Hele December føg Sneen over Markerne og drev sammen i Pile- krattet foran Skadereden, det eneste Sted i Om- egnen hvor der var lidt Læ. Søen var helt tilfrossen; man kunde færdes tværs over den fra Bred til Bred. Rakkeren gik derned de Aftener det var Maane og huggede med sin Træ- sko Maager og Ænder løse, som var frosset fast paa Isen. Han kom hjem med dem under Ka- vajen, helt tildækket af Is og Sne, og stillede dem paa Tørvene foran Kakkelovnen. Der stod de Dage og Nætter ubevægeligt paa ét Ben og stirrede sygt ind i Ilden, til Sørine tog dem ud i Køkkenet og drejede Halsen om paa dem. I Skadereden frøs man meget, skønt der blev holdt Ild i Kakkelovnen Nat og Dag; det var ikke til at faa varmt i Stuen. Sørine stoppede med Brød- kniven gamle Klude ind mellem Mur- og Bindings- værket; men en Dag hun var ved dette Arbejde, faldt en Murfylding ud. Hun maatte tage Dynen og stoppe i Hullet, til Lars Peter om Aftenen kom hjem og fik Fyldingen paa Plads igen og et Par 12 *