Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XVIII. Ravnen han flyver om Natten —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
Brædder slaaet for udvendig til at holde paa den.
Taget var heller ikke store Sager værd; Rotter og
Maar havde i Tidens Løb gennemhullet det, saa
det var som et Sold, og Sneen stod ind over Loftet.
Skidt var det det helel
Der gik ikke en Aften eller Søndag, hvor Sørine
ikke søgte at ruske op i Lars Peter og faa ham til
at gøre noget.
Men hvad skulde han gøre? »Jeg kan ikke ar-
bejde mere end jeg gør, og stjæle duer jeg ikke til,«
sagde han.
»Hvad gør da andre, som bor pænt og har det
lunt inden Døre?«
Ja hvordan bar andre sig ad? Lars Peter anede
det ikke. Han havde aldrig misundt nogen eller
draget Sammenligning, saa
Spørgsmaalet havde ikke
ligget for før nu.
»Du slider og du slider, men du kommer ingen
Vegne, at jeg kan se,« blev Sørine ved.
»Mener du det for Alvor?« Lars Peter saa over-
rasket og bedrøvet paa hende.
»Ja det er nu min Mening. Eller har du ka’ske
naaet noget som helst? Slider vi ikke fremdeles
de samme Rake, som den Dag vi begyndte?«
Lars Peter dukkede sig under hendes haarde
Ord. Men sandt var det jo; noget ud over det
strængt nødvendige blev der aldrig Raad til.
»Der skal meget til, og dyrt er alting,« sagde
han undskyldende. »Handel er der heller ingen!
Én faar være tilfreds, naar det kan gaa rundt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0192.html