XIX DEN SKAL HAVE DEN ONDE LYKKE - V ed Efterretningen om Gamle Marens Død mødte fire af hendes Børn for at varetage deres Inter- esser og paase, at de andre ikke løb med noget. De andre fire, der befandt sig paa den anden Side Verdenshavet, kunde jo af gode Grunde ikke møde op. Penge var der ingen — ikke saa meget som en Firskilling fandtes, alt det de ledte og sprættede Dyner op — og Huset viste sig at være belaant helt op til Rygningen. De enedes saa om at over- lade Sørine og hendes Mand det lidet der var, imod at de afholdt Begravelsen. Ved denne Lejlighed var Sørine ikke karrig, hun ønskede at Begravelsen skulde spørges ud omkring. Gamle Maren kom mere standsmæssigt i Jorden end hun havde levet. Ditte var med ved Begravelsen — som naturligt var, al den Stund hun var den eneste, der virkelig havde brudt sig om den Døde. Men hun teede sig saa ubehersket paa Kirkegaarden, at Lars Peter Hansen maatte føre hende til Side, for at hun ikke skulde forstyrre Præsten. Hun havde altid