Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIX. Den skal have den onde Lykke —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
været saa voldsom til at vise sine Følelser, fandt
man.
Forresten forandrede Ditte sig mærkeligt netop
paa dette Omraade. Efter at Bedste var uigen-
kaldelig borte, faldt hun ligesom mere til Ro. Hun
gik derhjemme og passede sit, var ikke videre ved
Humør, men gjorde heller ingen Kvalm. Lars
Peter lagde Mærke til, at hun og Moderen ikke
ragede ud for hinanden mere. Det var straks et
glædeligt Fremskridt I
Ditte havde taget sit Parti. Det kostede hende
Overvindelse at være under Tag med Moderen, og
allerhelst var hun løbet bort. Men saa vilde det
hedde sig, at hun ikke kunde være hjemme, fordi
hun havde Stedfar, og den Tanke oprørte hendes
Retfærdighedsfølelse. Bekymringen for de mindre
Søskende bandt hende ogsaa; hvad skulde der
blive af dem, om hun løb hjemme fra?
Hun blev —
og indrettede sig paa sin Maade
med Moderen. Sørine var venlig og hensynsfuld
mod hende, saa det næsten var pinligt; men Ditte
lod som hun ikke mærkede det. Alle Tilnærmel-
ser fra Moderens Side prellede af paa hendes Stiv-
sind. Hun var en lille stædig én, og førte igen-
nem hvad hun havde sat sig i Hovedet —
Mode-
ren var ikke til for hende.
Moderens Øjne fulgte hende bestandig i Smug
—
hun var angst for hende. Havde Barnet været
i Næshytten da det skete, eller var hun først kom-
met senere? Sørine var ikke vis paa, om det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Nov 11 10:29:16 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/1/0202.html