Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Morgen i Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
En Stund var der stille. Lars Peters Hænder
blev langsomme i det og gik helt i staa. Han sad
og stirrede frem for sig uden at se eller sanse;
saadan var han ofte i den senere Tid. Pludselig
rejste han sig og gik hen og aabnede den østre
Luge; det var Nat endnu, men Stjærnerne var be-
gyndt at falme lidt. Henne fra sin Baas kaldte
Storeklavs, ganske svagt næsten uhørligt. Lars
Peter lukkede Lugen og gik over til den, han stolp-
rede saa underligt over Logulvet. Ditte fulgte ham
med Øjnene.
»Hvad vil du nu igen?« spurgte han tonløst, og
strøg sin Arm op langs Ryggen paa Hesten idet
han gik op til den. Storeklavs pillede ham i Skul-
deren med sin bløde Mule. Det var det blideste Kær-
tegn Lars Peter vidste af, og han gav den en lille
Øse Havre.
Ditte drejede Hovedet efter dem —
hun holdt
ikke af den Tilstand, Faderen i Øjeblikket var i.
Det kunde jo ikke nytte noget at gaa og hænge
med Hovedet. »Skal han nu æde igen?« sagde hun
æggende. »Det Dyr æder os da ud af Huset!«
«Ja men han kan ogsaa bestille noget —
og vi
har en lang Vej for os.« Lars Peter kom hen og
tog fat igen.
»Hvor mange Mil er der til København da?«
»Seks syv Timers Kørsel tænker jeg. Vi har
jo Læs.«
»Hu, det er en lang Vej.«
koldt det er.«
Ditte gøs. »Og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
