Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Morgen i Skadereden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
»Ja naar én skal sidde ene paa Vognen. Du
kunde godt tage med du! Ærendet er jo ikke saa
morsomt, og hvad skal en faa Tiden til at gaa
med den lange Vej? En kan jo ikke fri sig for
triste Tanker.«
»Jeg kan ikke være hjemme fra,« svarede Ditte
kort paa Hovedet.
For vel tyvende Gang begyndte Lars Peter at
overtale hende. »Vi kan sagtens faa Johansens til
at se til Sagerne —
og sende Børnene derover de
Par Dage,« sagde han.
Men Ditte var ikke til at rokke. Hun havde
ingenting til overs for Moderen, saa fik man sige
hvad man vilde; hun piide ikke ind og hilse paa
hende i Slaveriet. Og nu skulde Faderen snart
holde op med den Snak, for ellers blev hun ond
og mindede om Bedste. Hun hadede Moderen med
en
Styrke, der var uhyggelig nok for hendes Barne-
aar. Aldrig berørte hun hende med et Ord, og
naar de andre bragte Talen derhen, blev hun stum
og var hverken til at hugge eller stikke i. Saa god
og opofrende hun ellers var, paa dette Punkt var
hun forhærdet.
For Lars Peters godmodige Sind var dette Had
en Gaade. Saa gærne han vilde forsone ogsaa her,
havde han ikke andet at gøre end at bøje af.
»Se nu
efter, om der er noget du behøver til
Husholdningen,« sagde han.
»Jeg behøver en Pakke Taffels’alt, det de har i
Landhandelen er saa grimt og groft at sætte paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
