Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
For Lars Peter var Landevejen noget af Livet
selv. Der hentede han Brødet ind til sig og sine,
og Landevejen mættede hans Trang til Flakken. Saa-
dan et Stykke Landevej med sine to Rækker stynede
Popler og med talløse Sideveje til Gaarde og Huse,
rummede alle Muligheder. Man knnde tage den
Retning eller den, ligesom Sindet var til det i Øje-
blikket, eller man kunde overlade Retningen til
Tilfældet og Storeklavs. Altid gav det noget.
Og Landevejen var blot det synlige Stykke af
en Kæde uden Ende. Hvis man nu hittede paa at
vanke lige ud en Gang i Stedet for at dreje af, ja
saa kom man langt ud i Verden —-
saa langt det
skulde være. Han gjorde det ikke naturligvis; men
alene det at vide, at man kunde gøre det, mættede
noget i en.
Paa Landevejen traf han Folk af sit eget Blod,
farende Folk som kravlede op paa Læsset til ham
uden Forlov, trak en Flaske op af Inderlommen
og rakte ham, og gav sig til at fortælle løs. Det
var Folk, som kom vidt omkring; i Gaar blev de
sat over ved Helsingør, om en Uge var de kaske
over Sydgrænsen og nede i det tyske. De havde
sømbeslaaede Støvler og en Hulning i Stedet for
Mave, Tørklæde om Halsen og Muffediser om de
røde Haandled —og godt Humør. Storeklavs kendte
dem og stansede af sig selv.
Ogsaa for fattige Koner og Skolebørn og Arbej-
dere stansede den; den og Lars Peter var lige
enige om, at alt hvad køre vilde skulde have den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
