Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Fornøjelse. Men pænt Folk gik den forbi, de ned-
lod sig alligevel ikke til at køre med Rakkeren.
De kendte Landevejen og dens Afstikkere lige
nøje de to. Var der et eller andet paa Færde, et
Tærskeværk inde paa Marken eller et nyt Hus
under Opførelse, tog en af dem altid Anledning til
at gøre Holdt. Lars Peter lod som om det var
Hesten, der var den nysgærrige. »Naa, har du nu
snart gloet dig mæt?« brummede han naarde havde
holdt stille en lille Stund, og samlede saa op i Linerne.
Storeklavs fandt sig i denne Smule Forræderi, uden
i nogen Retning at lade den faa Indflydelse paa
sin Gøren og Laden; han fulgte helst sit eget Hoved.
Det skulde se sort ud, naar den brede Landevej
ikke kunde sætte Rakkeren i godt Humør. Den
rolige, melodiske Takt i Storeklavses Hovslag mod
Makadamiseringen opfordrede til at nynne med.
Træerne, Milepælene med Kongekronen over Femte
Christians Navnetræk, de endeløse Perspektiver med
alt hvad der laa paa Rejse igennem dem af Liv og
Færdsel —
det hele virkede opstemmende paa Sindet.
Sneen var efterhaanden kørt sammen til et tyndt
Islag, der klang under Hestens Plader af Hove.
Den tynde, sprøde Luft gjorde Aandedrættet let, og
Solen gød sit rødt over det hvide Sneland. Det
var umuligt andet end at blive i godt Humør. Men
saa dukkede Formaalet med Køreturen frem i Sindet,
og Glansen gik af alting.
Lars Peter havde aldrig givet sig synderlig af
med at tænke for egen Regning eller gaa i Rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
