Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
simpelt hen igen saa snart det var ovre. Han havde
kun samlet paa hendes gode Egenskaber. En flink
Kone havde hun været, færm til at holde sammen
paa Stumperne —
og stræbsom. Og gode Børn
havde hun givet ham, alene det var nok til at slaa
en
Streg over
alting. Han havde holdt af hende,
og stolt af hende havde han været for hendes Op-
adstræben og ukuelige Ærgærrighed. Selv om det
kunde være generende nok sommetider med hendes
Prikken, i sit stille Sind havde han beundret hende,
fordi hun satte Næsen saa højt. Og nu sad hun i
Tugthuset for sin Stolthed! I det længste havde
han klynget sig til, at det maatte være en Fejl-
tagelse. »Kaske slipper de hende løs en Dag,«
tænkte han. »Saa staar hun i Døren naar du kommer
kørende, og det hele har været enMisforstaaelse.« Nu
var Dommen forlængst faldet, og saa maatte det
jo være i sin Orden. Men lige meningsløst var det!
Der laa en Hestesko paa Vejen, Storeklavs stansede
af gammel Vane og vendte Hodet. Lars Peter
vaagnede af sine Tanker og kiggede frem foran
Hesten, saa drev han paa den igen. Den begreb
det ikke, men det fik være; han gad ikke mere
kravle af Vognen for en luset Hestesko. Det hele
var jo alligevel ingen Nytte til!
Han gav sig til at fløjte og saa ud over Land-
skabet for at aflede Tankerne. Nede paa Mosen
var de i Færd med at skære Is til Mejeriet —
det
var ogsaa paa høje Tid! Og Gadby-Bonden kørte
af Gaarde i den bedste Kane, med Kællingen ved
Andersen Nexø. o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
