Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
*
19
ikke koste.« Hun flyede Pengene op til ham ind-
svøbt i Papir, og Storeklavs lagde sig igen i Selen.
Da de havde tilbagelagt godt og vel Halvvejen,
drejede Lars Peter af ved en Kro. Hesten trængte
til at faa noget i
Skrutten, og for hans eget Ved-
kommende var en lille Opstrammer heller ikke af
Vejen, han var i rigtig skidt Humør. Han kørte ind i
Rejsestalden, tog Hovedladet af Hesten og gav den
Mulepose paa.
Den tykke Kromand kom frem i Døren og plirede
ud med sine smaa
Griseøjne, der laa dybt indfældet
i den store rødskoldede Kødmasse som to Rosiner i
hævet Dej. »Hvad, der har vi jo Rakkeren fra
Sandet!« raabte han og lo udover, saa Isteren kogte
ham i Halsen. »Hvad bringer saa
høje Herskaber
til Huse?«
Lars Peter havde hørt den Hilsen før og lét med,
men i Dag havde den en egen Virkning paa ham.
Han var kommet til Runden af sin Taalsomhed;
Rlodet begyndte at stige op i ham, som vilde det
lette ham ovenud af sig selv. Den langmodige,
sindige, dorske Lars Peter vendte i et Ryk Hovedet
—
med et Glimt af Tænder. Saa tog han sig i
det, trak
Kørekappen af og bredte den over Hesten.
»Tar jeg fejl kaske?« begyndte Kromanden igen.
»Er det ikke Proprietæren til Skadereden, der gør
os den Ære?«
Denne Gang tændte det for Alvor i Lars Peter.
»Kan du holde din Kæft i, dit forædte Krosvin!«
tordnede han med en Røst der gik over alle Tage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 4 17:27:24 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ditte/2/0029.html
