Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
og kom springende i sine tunge Støvler. »Ellers skal
jeg lukke den paa dig!«
Kromandens opspilede Gab klappede til af sig
selv. Hans smaa Griseøjne, der mens han lo sænkede
sig daanende ned i Kød massen, spærredes op i stiv
Rædsel, han vendte sig og styrtede ind. Da Lars
Peter trampede ind i Krostuen, skummel at se til,
gik han derinde og gav sig noget at bestille; han
smaafløjtede med den tykke Tunge fremme mellem
Læberne og saa fjoget ud.
»En Snaps og en 01,« brummede Rakkeren, satte
sig ved et Bord og gav sig til at pakke Maden ud.
Kromanden kom hen med en hel Karaffel og to
Glas. Han skelede usikkert til Lars Peter, skænkede
saa to svingende Snapse op. »Skaal, gamle Ven!«
sagde han indsmigrende. Rakkeren drak uden at
klinke; han havde jaget det tykke Skvat en Smule
Skræk i Livet, og nu
logrede han med sin Grise-
hale. Det var helt sært saadan at faa et andet
Menneske til at ryste for en —
en
ganske ny
Følelse. Men han kunde godt li den. Og det
gjorde godt at faa Galden blæst ordenlig ud; det
sad endnu i Kroppen som Velvære efter den vold-
somme Udladning. Her sad den storsnudede Vært
og gjorde sig lækker, bare fordi man ikke fandt
sig i alting længer. Lars Peter følte en pludselig
Lyst til rigtig og sætte Foden paa Nakken af ham,
raabe ham ind i hans forædte Fjæs, saa Isteren
sprøjtede ham ud af Halsen af Skræk. Eller ta’ og
bukke begge Ender sammen paa ham. Hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
