Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
fast —
for Satan!« Han satte Glasset haardt i
Bordet.
Kromanden mærkede, at det ikke gik at lade
uvidende, man fik blot Utak for det. »Nu tror jeg
jeg har hørt lidt om’et,« sagde han. »Hvordan —
kom
hun ikke Loven lidt vel nær?«
Rakkeren lo hult. »Jo saagu! Hun slog nok sin
Mor ihjæl, paastaas der.« Snapsen begyndte at virke
paa ham.
»Ak herregud da ogsaa —
ja saadan kan det
gaa,« sukkede Kromanden og vred paa sig som
havde han ondt i Maven. »Og nu vil du vel saa
til Kongen?«
Lars Peter løftede Hovedet. »Til Kongen?« spurgte
han. Tanken slog ham, kaske var her Miraklet han
havde gaaet og haabet paa.
»Ja Kongen raader jo for Liv og Død, ved du
vel. Er der nogen, han ikke kan fordrage og se
paa, saa siger han bare: Tag og kap mig Hovedet
af den Fyr! Og saadan kan han og løse af Jærn,
om ham lyster.«
«Og hvordan faar en Stodder som
jeg vel Fore-
træde hos Kongen?« Rakkeren lo haabløst.
»Ded kan enhver forlange,« sagde Kromanden
bredt. »Enhver i Landet har den Ret og blive stedt
for Kongen. Spørg du dig bare for derinde, Kongen
ved enhver hvor bor.«
»Ded ved en
ogsaa noK selv,« svarede Lars Peter
selvfølende. »En har selv været lige ved at blive
taget til Garder og komme til og staa Vagt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
