Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Landevejen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
skulde han ikke bruge sin Overmagt engang?
Kaske fik man saa den Respekt for ham, som nu
manglede.
Værten lod sig synke ned paa en Stol over for
ham. »Naa Lars Peter Hansen, man er nok been
Sjosjalist?« begyndte han plirende.
Lars Peter lod sin tunge Næve falde i Bordet
saa alting lettede —
Værten med. »Man er færdig
med at lade sig sjofle —
kan du forstaa det! Jeg
er ikke mere Rakker end du og andre. Og hører
jeg det Navn en Gang til, saa tar Satan ved jer
allesammen.«
»Begriveligvis, begriveligvis! Det var jo osse bare
Spøg, Lars Peter Hansen. Og hvordan staar det
til derhjemme? Kone og Børn er raske?« Det klip-
pede endnu i Øjnene paa ham, hvergang Lars
Peter rørte sig.
Lars Peter svarede ham ikke men tog sig en
Snaps til. Raden viste jo godt nok Besked om det
om Sørine.
»Ved du hvad —
du skulde have taget Madammen
med. Kvindfolk er glade for en Hovedstadstur,«
prøvede Kromanden igen. Lars Peter saa mistroisk
hen paa ham.
»Hvad sidder du og laver de Hundekunster for?«
sagde han mørkt. »Du ved jo godt hun er der-
inde.«
»Hva’— er hun derinde? Hun er da’tte rendt fra
dig?«
Lars Peter tog sig en Dram til. »Hun sidder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
