Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andersen Nexø. 3
33
Den ludende Kæmpe, hvis Hat og Kavaj spillede
i alle visne Farver, var som et Stykke vandrende
Bondeland; naar han oplod sin Røst for at spørge
om Vej, genlød det i Gaden —
skønt han dæmpede
Stemmen forsvarligt. Folk stansede og lo. Saa lo
han igen og sagde et eller andet spøgende, der mod
hans Vilje kom til at lyde som et Uvejr mellem
Husrækkerne. Efterhaanden samlede der sig en Del
Børn og unge Mennesker i hans Kølvand. Han tog
det med Humør, at de raabte efter ham; men helt
tryg var han alligevel ikke, før han stod uden for
Døren til Kælderbeværtningen og tørrede Sveden af
Panden med sit store røde Lommetørklæde.
»Goddav Hans Mattisen!« raabte han ind i den
mørke Kælderslue. »Ka’ du kende en gammel
Kammerat, hva’?« Glæden over at være sluppet saa
vidt frem gjorde hans Røst endnu mere
overdaadig
end den var i Forvejen; der var daarlig Plads til
den under det lave Loft.
»Smaa Slav, smaa Slav!« lød en gemytlig Stemme
henne fra Skænken, »lad os faa tændt Lys først.«
Da Gasblusset var tændt, viste det sig, at de to
slet ikke kendte hinanden. Hans Mattisen var fra-
flyttet Biksen for flere Aar siden. »Men det skal
du ikke græde over!« sagde Værten —
»sid ner!«
Lars Peter blev bænket, fik sig en Labskovs og
en lille Karaffel og var godt tilfreds med Til-
værelsen.
En morderlig flink og gemytlig Mand var Værten,
Lars Peter fik sig en rigtig god Passiar med ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
