Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Og før han vidste af det, havde han udleveret
sig og sin Historie. Naa, man var jo kommet her-
ned for og faa et Vink; og helt galt i Byen var han
nok heller ikke gaaet.
»Ikke andet,« sagde Værten —
»den Smule ska’
vi sagtens klare. Det er bare og sende Bud efter
Kapelmesteren.«
»Hvad er det for en Rad?« spurgte Lars Peter.
»Kapelmesteren?
—
han er Verdens mest durk-
drevne Ho’de; der er ikke det Nummer, han ikke
kan dirigere. Men han er
morderlig original —
saadan no’et for sig selv forstaar du. Han ka’ for
og ta’ et Eksempel ikke fordrage Hunde, og det
kommer af, at der engang var en Politihund og tog
ham for en almindelig Tyveknægt. Det kan han
aldrig glæmme. Saa hvis at han spør’, ska’ du bare
si’e, at Hunde er noget tyvebrændt Pak blandt
Dyrene —
næsten lige saa modbydelige som Politi-
betjente. Dem kan han nemlig heller ikke fordrage.
—
Aa Katrine,« raabte han ud i Køkkenet, »ta’
og ta’ Benene paa Nakken og spænd over efter
Kapelmesteren!
— —
Og saa maa du hælde
lidt flittigt paa ham; for Kapelmesteren ska’ tøes
op, ska’ man ha’ nogen Fornøjelse af ham.«
»Det ska’ det ikke mankere paa,« sagde Lars
Peter stort og lagde en Tikrone paa Bordet; Værten
stak den til sig. »Det er rigtig, Kammerat —
saadan ser det pænest ud,« sagde han anerkendende.
»Saa sørger jeg for Drikkevarerne —
lige saa stille.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
