Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
altid paa Siden af hende. De kommer altsaa sam-
men med hende —
og maa saa selv besørge Resten.«
»En er vist ikke paaklædt til og kunne gøre sig
i saa fint Selskab,« sagde Lars Peter og saa ned
ad sig. »Og saadan rigtig Øvelse i og jone har en
jo heller ikke længer. Det sku’ bare ha’ væt i de
unge Dage!«
»Det skal De ikke tage Dem nær,« sagde Kapel-
mesteren —
»højtstaaende Personer har tidt en
mærkværdig Smag. —
Det skulde netop gaa Pokkers
mærkværdigt til, om ikke Prinsessen biir knusfor-
elsket i Dem. Og har hun først taget sig af Dem,
saa kan De bide Dem i Øjnene paa, at Deres Sag
er i gode Hænder.«
Værten var flink til at sætte paa Bordet, og Lars
Peter saa mer og mer lyst paa alting. Han
var overvældet af Kapelmesterens fine For-
bindeiser og hans Ævne til at kunne finde paa
Udveje —
enestaaende brilliante Folk var han
dumpet ned imellem. Og da Frøken Alma kom,
højbarmet og med Pandekrøller, lo han over hele
Ansigtet. »Sikken en dejlig Pige,« sagde han varm
i Hovedet og løssluppen. »Det er lige det Nummer
en anden en brugte, da man var ung.«
Frøken Alma vilde straks sætte sig paa Skødet
af ham, men Lars Peter holdt sig hende fra Livet.
»En er gift,« sagde han alvorlig. Sørine skulde ikke
ha Grund til og sige ham noget paa. Et Blik
fra Kapelmesteren fik Alma til at gaa i sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
