Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I Kongens København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
endelig ikke glæmme Ølmanden.« Han gik om bag
Disken og skrev noget med Kridt paa en Tavle —
»100 Krus« stod der. Kapelmesteren slog sig ned
og gav sig til at spørge Lars Peter ud meget
omhyggeligt; en Stund saa han svært spekulativ
ud. »Den maa Alma klare,« sagde han saa, hen-
vendt til Værten —
»hun spiller jo med Prinsessen.«
»Ja naturligvis!« raabte Værten henrykt —»selv-
følgelig klarer Alma deir! Men i Aften —?« Han
saa vist paa Kapelmesteren.
»Mig om det, min kære Ven! Endelig mig om
det!« raabte Kapelmesteren stødt.
Lars Peter sad og anstrængte sig for at følge
med. Det var to grinagtige Kumpaner og høre paa,
og Sagen selv var alvorlig nok. Men han begyndte
alligevel at blive døsig af Stuevarmen —
efter den
lange Dag i fri Luft.
»Altsaa min gode Mand, De vil til Kongen?«
sagde Kapelmesteren og tog ham i Opslaget. Lars
Peter tog sig sammen.
»En vilde jo gærne forsøge den Vej, ja,« svarede
han anspændt opmærksom.
»Naa, hør saa her. Jeg skal skaffe Dem i For-
bindelse med min Brordatter, som spiller med
Prinsessen. Nu er Tingen den, ser De —
men det
biir mellem os —
at Prinsessen slaar en lille
Skæv engang imellem, hun keder sig rent ud sagt.
Det er inkognito forstaar De nok —
saadan uaf-
vidende vi kalder —
og saa er min Broderdatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
