Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lille Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
og ryste det ud paa Bordet, saa de i Fællesskab
kunde tælle det efter og lægge Planer, og det blev
han ved med. Men en Snaps til Maden var han
glad for nu! Sørine havde aldrig undt ham den,
det var ingen Nytte til —
sa’e hun —
de Penge
kunde anvendes bedre. Ditte undte ham den gærne,
og sørgede for at den var der —
han var jo dog
et Mandfolk!
Lars Peter skammede sig rigtig godt over sin Tur til
Hovedstaden, og ikke mindst over at han var blevet
taget saa tykt ved Næsen. Flovt var det ogsaa, at
han huskede saa lidt af hvad der var foregaaet!
Hvor havde han tilbragt Natten —
og i hvis Sei-
skab? Fra en vis Tid paa Aftenen til han vaag-
nede om Morgenen i det skidne Kammer, var al-
ting som en taaget Drøm —
ond eller god, han
vidste det ikke rigtig. Han skammede sig; men et
Steds i ham sad lidt Sødme alligevel —
en hemme-
lig Tilfredsstillelse over at have slaaet sig ordent-
lig løs engang, været ude paa Livet. Hvor langt
havde han forresten været ude? Han bryggede paa
Spørgsmaalet, naar han laa og skumplede rundt
fra Gaard til Gaard, søgte at grave visse Sider
af Oplevelsen frem og holde andre nede —
faa
det bedst mulige ud af den. Og i Grunden var
han lige vidt.
I det lange Løb var han ikke god til at gaa
alene med sit og stikke Hemmeligheder til Side
for dem derhjemme. Der plumpede saa et, saa
andet af det oplevede ud af ham, og en skønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
