Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lille Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Dag havde Ditte et ganske godt Overblik over Hi-
storien, og kunde snakke med. Om Aftenen, naar
de smaa var
LSeng, drøftede de den.
»Men tror du da ikke, det har været en virkelig
Prinsesse?» spurgte Ditte hvergang. Hun kom be-
ständig tilbage til dette, Begivenheden spøgede i
hende ved sin mystiske Æventyrlighed.
»Ja, Gud ved du,« svarede Faderen tankefuld.
Han begreb mindre og mindre, at han skulde have
været saa stor en Tosk; i Gaarden hos Jøden
havde han da klaret den meget fint. »Ja, Gud
ved du?«
»Og Kapelmesteren,« sagde Ditte ivrigt —
»han
var da en mærkelig en til og kunne alt.«
»Ja Kapelmesteren —
en Tusendkunstner var
han! Alene som han kunde faa en
Konjak til og
forsvinde, uden at man saa han drak den. Glasset
holdt han lige saa
nydeligt nede paa Bordet med
den venstre Haand, huggede sig i Albuleddet med
den højre —
og tømt var’ed.«
For Ditte var det den mest spændende Historie;
straks hun rørte ved en eller anden Enkelthed,
der i Lars Peters Bevidsthed stod som
pinlig nok,
blev den mærkelig. Lars Peter var
taknemlig for
denne Haandsrækning af et Barn, og hjalp til med
at grave mærkelige Enkeltheder ved Oplevelsen
frem —
de var jo lige saa mange undskyldende
og formildende Omstændigheder. Langsomt og uden
at han mærkede det, forskødes ved Dittes Bistand
det hele Billede for ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
