Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lille Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
godt Ord; alle blev de sky og mistænksomme.
Naar Børnene legede uden for Huset og der kom
farende Folk forbi oppe paa Landevejen, pilede de
ind og sad og kiggede ud bag de rævnede Ruder.
Ditte vogtede som en Ulvinde over, at andre Børn
ikke gjorde hendes Søskende Uret eller Fortræd; hun
baade bed og slog, naar det gjordes behov, og en
haard Mund lagde hun sig til som Nødværge. En
Dag Lars Peter kørte forbi Skolen, kom Læreren
ud og klagede over hende —
hun var slem til at
bruge grimme Udtryk. Han begreb det ikke, hjemme
var hun altid alvorlig og vaagede nøje over, at de
smaa ikke lagde sig Uartighed til. Da han bragte
det paa Tale, blev Ditte stenhaard i Udtrykket.
»Jeg vil ikke ta imod alting af de andre,«
sagde hun.
»Saa bli du hjemme fra Skolen da, og lad os
se, hvordan man saa vil skave sig.«
»Ja, for saa faar vi Mulkt for hver Dag; og en
Dag kommer de bare og henter mig,« sagde Ditte
bittert.
»Naa, hente dig med Magt skal de nu ikke faa
let ved. Dær kunde det dog være, en anden vilde
snakke et Ord med.« Lars Peter nikkede ildevars-
lende.
Men det vilde Ditte ikke —
hun vilde ta’e sin
Tørn. »Jeg har lige saa godt Lov til at være der
som de andre,« sagde hun stridbart.
»Ja, ja, det har du jo Ret i. Men ilde er det,
at I skal døje for de andres Ondskab.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
