Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lille Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Lars Peter opgav næsten helt at køre ud og
kastede sig over
Dyrkningen af Ejendommen, saa
var han Hjemmet og Børnene nær. Han var ikke
tryg mere; Menneskene havde rottet sig sammen
mod dem og vilde dem ondt. Naar han var borte
fra Hjemmet, havde han ingen Ro paa sig; han
fornam det bestandig som kunde der være sket
noget derhjemme. Børnene var glade for Foran-
dringen.
»Biir du osse hjemme i Mor’n, Far?« spurgte
de to mindste hver Aften og stirrede op paa ham,
med Armene om hans tykke Ben. Lars Peter
nikkede.
»Vi faar holde sammen vi her i Skadereden,«
sagde han undskyldende til Ditte- »Rakkeren kan
vi ikke krænge af os —
og det andet heller ikke;
men ingen kan forhindre os i at have det godt
sammen.«
Naa, Ditte havde jo ikke noget imod, at han
blev hjemme ved. Blot de fik Føden saa nogen-
lunde, saa kunde det være det samme med alt det
Rakkeri paa Landevejene.
Ja holde sammen maatte man —
og se at faa
det mest mulige ud af hinanden; ellers blev det
altfor kedeligt at være til. Om Søndagen spændte
Lars Peter for, og de kørte en Tur, ind til Frede-
riksværk eller over paa den anden Side Arre Sø.
Det var alligevel godt at være kørende, helt som
fattig og Udskud kunde man aldrig komme til at
4 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
