Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Lille Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
føle sig, saa længe man havde Hest og Vogn at
forføje over.
Deres Omgangskreds havde trukket sig tilbage
fra dem, men takket være Storeklavs fik de ny
Bekendte. Det var en Indsidderfamilie inde paa
Mosen —
Folk som ingen anden vilde have med
at gøre. Der var en halv Snes Børn, og skønt
Mand og Kone begge gik i Dagleje paa Gaardene,
kunde de ikke føde dem, men maatte have Hjælp
af Sognet. Lars Peter havde jævnlig givet dem en
Haandsrækning med lidt Kørsel, men nogen Om-
gang var det ikke blevet til, saalænge Sørine var
den raadende i Skadereden. Men nu gik det af sig
selv. Krage søger Mage
—
som Folk sagde.
For Børnene betød det Kammerater og Lidelses-
fæller. Og en hel Fest var det, naar de Søn-
dag Eftermiddag var bedt over til Johansens paa
Mosen, eller —
navnlig —
skulde have Familien
i Besøg paa Skadereden. Der var en egen Oprejs-
ning i det at have Gæster under sit Tag, og be-
værte dem med hvad Huset formaaede. Saa havde
Ditte travlt Dage i Forvejen med at sætte Mælk af
til Kaffefløde og sørge for Paalæg. Søndag Formid-
dag skar hun store Tallerkener Mad, for at have
det lidt nemt om Eftermiddagen. Straks de Frem-
mede kom, drak man Kaffe med Sigtebrød og
hjemmebagt Kage til. Saa legede Børnene Tagfat
og Bøvere. De maatte færdes lige hvor de vilde
for Lars Peter, og ud og ind gik den vilde Jagt
gennem alle Skaderedens Luger og Døre. Imens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>