Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Ben, der for dem var mægtig tykke Stolper, slyn-
gede Ottetaller ved at slippe den ene Stolpe og
slaa Armen om den anden, og sang til. Somme-
tider udviklede de Kædegangen ogsaa til Storeklavs’
Forben; saa løftede Hesten varsomt paa Koderne,
som var den ængstelig for at gøre dem Fortræd.
Bro-bro-brille, Klokken ringer elle! —
de kunde
lige gaa oprejst under Faderens Skræv.
Ditte kom ud af Køkkendøren med en Kurv
paa Armen. »Nu er du jo faldet i Staver igen,
Far,« sagde hun leende —
»pas paa du ikke kom-
mer til aa træde paa Børnene.«
Lars Peter samlede sig og strøg de Smaa gen-
nem den stride Haartop. »Hvor skal du hen?«
spurgte han. _
»Aa, jeg skal bare til Landhandleren og købe
nogen Varer.«
»La du Kristian rende om den Slags Ting; du
har saamænd nok og ta i foruden.«
»Han er ikke kommet hjem fra Skole endnu —
men jeg møder ham nok.«
»Hvad er han ikke? —
og det er straks Fesper-
kosttid.« Lars Peter saa forskrækket paa hende.
»Han har da vel aldrig taget Billet til Landevejen
igen, du tror?«
Ditte virrede bestemt med Hodet: »Jeg tænker
bare han sidder over —
jeg møder ham nok! Og
det er meget heldigt, for saa kan han hjælpe mig
og bære,« føjede hun mundrapt til. »Han er saa
stærk I«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
