Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Men Lars Peter var ikke nem at snakke om
Hjørnet mere. Han havde netop staaet og takket
sin gode Skæbne, at han kom hjem og fandt alt
i bedste Velgaaende, og lovet sig selv i sit stille
Sind, at nu skulde det være forbi med den Bisse-
trang —
og saa kom dette her! Drengen var ude
og flakke, der var ingen Tvivl om den Ting —
han kunde se det paa Tøsens Øjne. Det var alt-
saa hvad hans Børn kunde vente sig fra ham, saa
meget han holdt af dem —
hans Laster skulde
hjemsøges paa dem. For Ungernes Skyld vilde han
nedkæmpe sit urolige higende Blod, og saa duk-
kede det op i dem selv. Det var som at blive ramt
i et aabent Saar —
et Stød i Hjærtekulen var det!
Lars Peter satte Hesten ind og gav den et Maal
Havre; Selen lod han den beholde paa. Hvis Dren-
gen ikke snart vendte Næsen hjem, maatte de ud
og søge efter ham. Det var hændt før, at Lars
Peter og Sloreklavs kørte omkring den udslagne
Nat og ledte. Og en Gang var det sket, at Ditte
løb Livet af sig for at søge efter Knægten, mens
han ganske gemytlig sad paa Faderens Vogn og
kørte med rundt for at købe op. Han havde passet
Lars Peter op paa Landevejen, bildt ham ind at
han var fri fra Skole —
og faaet Lov at gøre
Turen med. En rigtig lille forslagen Bængel var han.
Da Ditte var kommet op til Pilekrattet, stak hun
Kurven derind for ikke at have den at slæbe paa.
Det med Landhandelen var blot et Paaskud til at
komme afsted og lede efter Drengen, uden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
