Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
han havde Feber. »Det er de Skarns Unger,* sagde
Ditte opbragt. »Hvis jeg var der, skulde jeg nok
sørge for, at de lod ham gaa.«
»Hvorfor tar Knægten sig det saa nær?« brum-
mede Lars Peter. »Du har jo ogsaa været ude for
det samme.«
»Jamen jeg er en Tøs —
Drenge de er meget
mere stikne. Jeg skælder bare igen, men naar Kri-
stian bliver rigtig gal, kan han slet ingenting sige.
Og saa raaber og ler de allesammen ad ham —
og han tar sin Træsko og vil prygle dem.«
Lars Peter sad tavs en Stund. »Vi maa hellere
se og komme hort herfra,« sagde han saa.
Kristian kom hastigt over Ende i Sengen. »Ja
langt langt væk!« raabte han. Det havde han al-
ligevel hørt!
—
»Saa rejser vi til Amerika da,« sagde Ditte og
lagde ham omhyggeligt ned igen. »Put du dig nu
og sov, saa du kan være rask til Rejsen!« Drengen
saa paa hende med store troende Øjne og put-
tede sig.
»Det er en Skam med det, for ellers er Drengen
flink nok,« sagde Lars Peter hviskende. »Saadan
som han kan ta paa et Spørgsmaal med sin lille Pære
—
og forstaar Indretningen i alting. Han ved
bedre Besked med Hjul og Drev i en Hestegang
end en anden en. Bare han ikke har arvet mit
Bisselær i Fodsaalerne.«
»Aa det gaar nok over!« mente Ditte. «Engang
saa rendte jeg jo ogsaa altid min Vej.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
