Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den lille Landstryger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Dagen efter var Kristian paa Benene igen og
gik og sang ude i Gaarden. Til Skolen var der
gaaet Sygemelding, og den lod der sig køre paa i
nogle Dage —
han var i straalende Humør. Han
havde faaet fat i Resterne af en
gammel Barne-
vogn, som Faderen havde haft med hjem, og var
i Færd med at lave et Køretøj til at køre de smaa
i. Hjulene var sat paa Aksler, nu
galdt det om at
faa Vognkassen tømret. De to mindre stod spændte
og iagttog ham. Povl snakkede op og vilde være
med, hvert Øjeblik var hans smaa Hænder midt
oppe i det hele og gjorde Ulykker. Men Søster
Else stod stum, med store fortænkte Øjne. «Hun
drømmer altid, den kære Unge,« sagde Ditte om
hende —
»Gud ved hvad hun drømmer om?«
Ditte selv drømle tilsyneladende ikke men gik
lysvaagen sin Dag til Ende. Livet havde allerede
lagt en Voksens strænge Pligter paa hende, og hun
havde udrustet sig med en egen Robusthed til at
møde Forholdene med. For de andre var hun den
strænge Husmoder, der forstod at rive fra sig, og
om fornødent ogsaa kunde gie et lille Klask. Men
under Overfladen levede hendes Barnesind videre
og førte hemmelig sin egen Husholdning. Af det
hun oplevede, gik hun og dannede sig egne Fore-
stillinger og Meninger, som hun ikke talte om
men beholdt for sig selv.
Mest kneb det hende at gøre sig fortrolig med,
at Bedste var død, og at hun aldrig, aldrig skulde
løbe over til hende mere. Samlivet med Bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
